DATE:
AUTHOR:
C&B Teamet
Generelt Mæglerunivers Kundeunivers All categories

Vil du være med på en lille sommerleg? 👀🌈🎈

DATE:
AUTHOR: C&B Teamet

Læs med her - og vind lækker jordbærtærte til hele kontoret!

Vi er klar med sidste ReleaseNotes inden sommerferien for alvor går i gang!

Og denne gang har vi gemt en lille konkurrence, som du kan læse mere om nederst 👇🏽 Vi vil opfordre dig til, at du prikker til dine kollegaer og også får dem til at deltage - jo flere svar desto større vinderchance Vi trækker lod blandt alle indkomne svar modtaget inden fredag d. 5. juli 2024. Vinderen vil få direkte besked, herfra hvor vi aftaler nærmere om levering af en lækker smækker jordbærtærte

Lad os først springe ud i, hvad der er kommet af nye og forbedret værktøjer i dit Mæglerunivers!

Mulighed for personliggørelse af mailsignatur

Mange har spurgt, om det ikke er muligt at lave egen mailsignatur i Mægleruniverset? Og det er det nu!

Når du er inde i Mægleruniverset, kan du oppe i højre side trykke på din "profil" og herefter vælge "Min profil". Under indstillinger vælger du "E-mailsignatur" og i billedet aktiverer du "slideren" under "Automatisk e-mailsignatur", så du får redigeringsbilledet frem - som også er her du indsætter/laver egen e-mailsignatur.

OBS!! Du kan allerede sætte din egen mailsignatur op i dag - men da alle mailskabeloner i Mægleruniverset skal konfigureres op, så det trækkes korrekt, vil der være nogle forsinkelser på et par uger, før alle skabeloner fungerer optimalt.

Så hold løbende øje med, hvornår din signatur slår igennem på de forskellige mailskabeloner


Stil flere digitale opgaver til dine sælgere!

Kom endnu tættere på dine sælgere ved at inddrage dem i deres salg på den digitale måde. Vi slår endnu et slag for, at jeres kunder bliver og er meget mere digitale end I måske går og tror. Derfor HUSK! at få inviteret dine sælgere ind i dit digitale kundeunivers, så de kan se statistik over deres salg, overblik over aftaler, sende og se dokumenter i deres sag via sikker kanal mod dit Mæglerunivers og meget mere.

Hvis du endnu ikke er kommet i gang med at invitere dine sælgere til Kundeuniverset, så brug 7 minutter og se alle fordelene her: Se her hvilke fordele du får ved at invitere dine sælgere til Kundeuniverset!

Vi har derfor også gjort det muligt for dig som ejendomsmægler, sagsbehandler eller elev at indhente oplysninger om en pågældende ejendom direkte fra Mægleruniverset. Du kan nemlig nu sende flere digitale betjeningsopgaver til dine kunder ved at gå ind på din sag, naviger ned til "dokumenter" og tryk på "plusset". Her åbner sig vindue med forskellige opgave-muligheder, som vi kort vil sætte lidt ord på her:

- Sælgers input til beskrivelsen:
Har du fået testet vores AI-tekster af? Hvis ikke, så husk at det forsat er gratis frem til 1. august 2024. Ved at bruge denne betjeningsopgave ud mod dine sælgere, har du mulighed for at få deres input til salgsteksten. På den måde føler de sig inddraget, og du får en masse gode stikord til at kunne danne en endnu bedre salgstekst enten via AI eller selv trække i arbejdstøjet og forfatte.

- Bestil købsaftale:
Bed dine kommende køber om oplysninger til en købsaftale (de kan sikkert sende oplysninger om CPR, adresse, bud mv. - køberaktør skal dog være oprettet i Classic før du kan lave opgaven via Mægleruniverset)

- Spørgeskema inden salgsvurdering:
Spørg din kommende sælger om forventningen til salgsforløbet og bliv klogere inden vurderingen!

- Sælgeroplysningsskema - ejendomstype:
Vi har udplukket de mest væsentlige spørgsmål fra DE's standarddokument til indhentelse af oplysninger om ejendommen i forbindelse med opstart af salget - dine sælgere slipper nu for at skulle forsøge at udfylde en PDF/Word, som de måske ikke kan åbne eller redigere i. De kan nu indtaste deres svar direkte i deres Kundeunivers - og nemt få det sendt retur til dig!

- Sælgerskema - Løsøre:
Få et samlet overblik og dokumentation over medfølgende hårde hvidevare og evt. andre løsøre eller fejl/mangler. Dokumentet kan gemmes som en PDF og arkiveres under sagens bilag.

Når du har valgt hvilken opgave du gerne vil stille ud mod din kunde, har du mulighed for at trykke på "opret selvbetjeningsopgave", og opgaven ender nu ude hos din kunde, som i ro og fred kan udfylde spørgsmålene via deres Kundeunivers. Når kunden er færdig og har afsluttet opgaven, vil dit dokument nu være udfyldt under sagens "dokumenter".




... Og det var faktisk hvad vi havde af ny Release for denne gang, inden alle går på nogle velfortjente sommerferier!

Nu vi er ved sommerferie, så vil vi lige gøre opmærksom på, at vores fantastiske Support holder åbent som normalt henover sommeren

Dog vil telefontiderne være ændret fra 10-15 i hverdagene som gør sig gældende fra uge 27-33 (begge uger inklusive)

NU TIL EN LILLE SOMMERLEG HVOR PRÆMIEN ER EN LÆKKER-SMÆKKER JORDBÆRTÆRTE TIL KONTORET!

Svar på nedenstående spørgsmål og send dit svar til salg@cb.dk - så er du med i konkurrencen om jordbærtærte. Vinderen trækkes fredag d. 5. juli, og vil blive kontaktet direkte.

1) Har du læst sidste Release Notes, hvor vi viste hvordan du kan indstille på åbningen af kortfunktionen, så kortvisning fx åbner direkte for dit område? Ellers læs her og få tippet: Tjek ud under "Optimering af Ønske-opskrivning" hvordan du indstiller for din forretning!

Du skal svare på: "Om du eller en kollega har indstillet kortvisning for den forretning du sidder i?" (JA/NEJ)

2) Skriv hvornår vores Support har telefontid i sommerferien (uge 27-33 begge uger inklusive)?

Ha' en fantastisk sommer derude 👋🏽

Powered by LaunchNotes