- DATE:
- AUTHOR:
- C&B Teamet
En SIDSTE forstyrrelse 😄 og tips til hvordan du annoncerer lidt smartere på Boligsiden 🏡
Okay okay okay, vi skrev ud sidst, at det var sidste Release inden sommerferien for alvor blev skudt i gang. Vi har dog lidt mere glimmer, som vi gerne vil drysse ud over dig. 
Først vil vi gerne lige følge op på vores sidste besked om - egne mailsignatur i Mægleruniverset - som vi var ret glade at annoncere med.
Men vi var desværre lige en tand for hurtige og ivrige, og dét beklager vi naturligvis!
Vi skal have styr på de sidste detaljer, før det kan slå korrekt igennem ude hos jer på alle mailskabelonerne. Så vi må desværre bede dig om, at have en smule tålmodighed her henover sommeren.
Tilbage til glimmeret som forhåbentlig kan være med til at gøre din oplevelse i hverdagen en smule bedre:
Aftalevisning ved oprettelse og efterfølgende rediger/visning
Vi har leget en smule med aftalevisning/oprettelse i din kalender. Du vil forhåbentlig nu opleve, at en aftaleoprettelse og efterfølgende visning er langt bedre både fra PC og tablet/telefon.
Valg af "sag" og "deltagere" mv. er mere synlige, så du er sikker på at få valgt rette sag og kontakt ind på din aftale. Det giver dig samtidig et bedre overblik og er langt nemmere, når du fx efterfølgende vil tilgå sagen eller kontakte de valgte deltagere på aftalen fra din mobiltelefon. Boksene er nemlig blevet gjort større og mere synlige - og med et enkelt klik, kommer du direkte til sagen eller din kontakt.
Derudover kan du ved oprettelsen relativt hurtigt gå ind og ændre på dine ellers opsatte standardindstillinger. Hvis du tænker at en påmindelse til kunden eller opfølgning til dig selv skal være anderledes end hvad du normalt foretager dig, trykker du blot på de "tre prikker", og så åbner indstillingerne sig op, hvor du kan foretage din valg for den konkrete aftale.
Arbejd nemmere med dine billeder i Mægleruniverset
De fleste af jer er kommet over på vores nye tekst- og billedhåndtering i Mægleruniverset - og jeres respons retur på dét værktøj har været super god! Tak 🙏🏽 Vi forstår jer godt. Dét er noget hurtigere og nemmere at arbejde med. De af jer der endnu ikke er overført, vil få besked efter sommer da vi først overfører jer og jeres forretning, når vi er sikre på at data taler korrekt sammen med jeres hjemmeside, Ejendomstorvet mv.
Udover at det er blevet lettere og hurtigere at arbejde med billeder på en sag, så har vi nu også gjort det muligt, at du kan tilpasse det enkelte billede direkte inde under "marketing" i din sag i Mægleruniverset. Du skal blot under "Medier" vælge dit "Album", og så trykke på det valgte billede. Det åbner sig i nyt vindue, og her får du flere valgmuligheder som:
- Download billedet: du henter det ned på din enhed
- Erstat: Du kan udskifte billedet med et andet billede fremfor at skulle uploade nyt og slette eksisterende
- Skifte type: Hvis du fx får oploadet en plantegning, og den i processen bliver valgt ind som "foto", har du her mulighed for at ændre typen til "plantegning". Du vil også kunne se andre typer, som dog ikke på nuværende er relevante for dig.
- Beskær: vælger du "beskær", åbner billedet op i "redigeringsmode", hvor du har mulighed for at tilpasse billedet til et specifikt format, eller beskære billedet, så det passer bedre til din præsentation. Det samme gør sig gældende for plantegninger. Du har mulighed for at "gem og erstat", så dit tilpasset billede nu gemmes med nyt format - eller også kan du vælge at "gem kopi", så vil du forsat have original formatet liggende.
Du har i højre side mulighed for at få vist enten detaljerne over dit billede eller i medievisning. Under detaljevisning kan du navngive eller beskrive billedet.
Indhentning af billeder fra Mediefiler
Alle dine billeder vil ligge sig i "Mediefiler" under sagens "Marketing" i Mægleruniverset, når du fx indhenter billeder fra din fotoleverandør.
Når du så skal til at arbejde med dine "album"; Hovedalbum, Salgsopstilling mv. - så skal du vælge "Tilføj" og vælge filer fra dine mediefiler.
... Og det er nu det bliver smart! Vi har sørget for at du kan arbejde i enten "Liste"- eller "Gallerivisning", så billederne er i den størrelse du foretrækker. Et ønske vi har hørt fra mange af vores kunder
👵🏽 En smule Classic-opdatering - som hjælper dig med bedre annoncering på Boligsiden
Det sidste vi har med for nu, er at Boligsiden fremadrettet vil gøre det nemmere for boligsøgende, hvis de søger ejerlejligheder eller andelsbolig til salg/leje med specifikt ønske om fx elevator, altan eller terrasse.
Du har nu mulighed for at sende denne data/oplysning med fra Classic til Boligsiden på dine sager. Oplysningerne indtastes i sagen under "sagsregistrering" - "arealoplysninger":
Altan og elevator: markeres om det er på ejendommen eller ej
Terrasse: På ejerlejlighed udfyldes antal kvm i feltet "Tagterrasse". På andelsbolig udfyldes antal kvm i feltet "egen have/grund