- DATE:
- AUTHOR:
- C&B Teamet
Optimering af dit Mæglerunivers
Version RE 1.4
Indeholder en række forbedringer af dit Mæglerunivers - herunder ugenumre og "gå-til-dags-dato" i kalenderen. Derudover har vi haft fokus på færre "klik", ved at du som mægler, får hurtig adgang til de vigtigste funktioner på kontakten- og sagens Dashboard.
Ugenumre på kalender
Det har været et stort ønske, at få tilføjet ugenumre på kalenderen. Vi har nu tilføjet ugenumre på både dags- og månedsvisning.
"Gå til dags dato" på din kalender
Ved at trykke på "i dag", kommer du til dags dato i din kalender.
Manuelt samtykke mulighed
Oplever du at din kunder ikke modtager samtykke-sms, er det nu muligt at registrerer samtykket manuelt.
Opdatering af kalenderaftale med flere medarbejdere
Redigerer du i en kalenderaftale, hvor der er flere medarbejdere tilknyttet, opdaterede den ikke aftalen hos dine kollegaer.
Dette er nu løst.
Kalenderaftaler oprettes med forkortelser
Hver aftaletype har nu fået sin egen forkortelse. Fx førstegangsfremvisning = F1.
Optimeret visning af anmodninger
Detaljevisningen for anmodninger har fået ny opdateret brugergrænseflade, der følger de nye retningslinjer og som er mere mobilvenlig. Basis kontaktinformation bliver ikke længere skjult når en kontakt er blevet tilknyttet anmodningen.
Direkte adgang til sager og kontakter
Når man fra globalmenuen trykker på teksten Sager, får man direkte adgang til listen af sager. Klikker man i stedet på den lille pil til højre, giver det mulighed for at filtrere sagerne inden de vises.
Det samme gør sig gældende for menupunktet Kontakter.
Korrekt henvisning fra rette forretningssted
Er du siddende i en forretning med adgang til flere afdelinger, var det tidligere ikke muligt at henvise fra en anden afdeling end den du sad i.
Dette er nu løst, så du har mulighed for at henvise fra alle de forretninger du samarbejder med.
Se medarbejder på henvisninger
I oversigten på modtagne henvisninger, kan du nu se, om henvisningen er tildelt - og til hvem.
Oprettelse af "betalt vurdering"
Vi har tilføjet ejendomstypen "ejerlejlighed", så du fremadrettet kan vælge denne ved oprettelse af en "betalt vurdering".
Berigelse af eksisterende kontakt
Ved oprettelse af ny kontakt, er det nemt at se, om kunden allerede er oprettet i systemet, når du begynder at indtaste kundens oplysninger.
Hvis din kunde fremgår af listen nedenunder, er det nu muligt at markere kunden og berige den eksisterende kontakt.
Se fx nedenstående billede, hvor der nu fremgår et lille "plus" ved "e-mail", "telefon" og "adresse". Ved at trykke på plusset kan du fx tilføje ny mail.
Hurtig kontakt til dine kunder
Vi har arbejdet med layoutet i kundens Dashboard, og du har nu hurtig adgang til at sende en mail eller ringe din kunde op.
Endnu flere oplysninger om din sag!
Sagens Dashboard har også fået et løft - og der er nu kommet endnu flere informationer om sagen. Det giver dig som mægler, mulighed for nemt og hurtigt at danne dig et overblik over sagens vigtigste fakta og aktiviteter.
Send mail til flere på en gang via Interesselisten
Det har i en periode ikke været muligt, at udvælge kunder på sagens Interesseliste. Det er nu løst, og du kan nu udvælge dine kunder og sende en samlet mail.