- DATE:
- AUTHOR:
- C&B Teamet
📊 Få endnu mere indsigt i dine sager – og en smartere måde at arbejde med servitutter
Hvor kommer interessen for dine boliger egentlig fra? Og hvordan slipper du for at bladre gennem 200 sider i en servitut?
To rigtig gode spørgsmål, som vi har fantastiske svar på! 
I denne omgang får du en udvidet webstatistik med endnu mere indsigt i dine sagers performance – og en ny servitutvælger, som gør det hurtigere at finde og udvælge de relevante sider.
Lad os vise dig hvordan 👇🏼
Statistikken er blevet endnu skarpere
Vidste du, at ved at klikke på "Statistik" - som er på sagens Dashboard - kan se gode detaljer, som nu er blevet udvidet med endnu mere data!
Statistikken i Mægleruniverset er blevet udvidet med flere nyttige visninger, så du får et bedre overblik over, hvordan dine sager performer online. Du kan nu følge udviklingen i interessen for dine boliger – og samtidig se, hvilke aktiviteter der har været med til at skabe opmærksomhed.
Besøgsudvikling med hændelser
Du kan nu se prisændringer, Åbent Hus og metakampagner, der er oprettet i Mægleruniverset, direkte på grafen sammen med udviklingen i sagsvisninger.
Det gør det nemmere at koble dine aktiviteter sammen med interessen for boligen og giver et bedre grundlag for at vurdere effekten af dine indsatser.
Se hvor dine besøgende kommer fra
Under fanen Kilder kan du se, hvordan trafikken fordeler sig på de forskellige kanaler.
Eksempelvis:
Boligsiden
Boliga
Google
Direkte besøg
Du får samtidig den procentvise fordeling mellem de enkelte trafikkilder, så du hurtigt kan danne dig et overblik.
Få overblik over hvilke enheder køberne bruger
Under Enheder kan du se, om dine sager primært bliver besøgt fra:
Mobil
Computer
Tablet
Det giver et ekstra indblik i, hvordan potentielle købere finder og ser dine boliger.
Vigtigt at vide
Har du hjemmeside gennem C&B?
Så er du allerede godt kørende. Alle de nye statistikvisninger for den seneste måned er automatisk tilgængelige – der skal ikke foretages nogen opsætning.
Har du en ekstern hjemmeside?
Så kan du også få adgang til visningerne Kilder og Enheder. Det kræver blot, at der installeres et mindre tracking-script på hjemmesiden.
Dit webbureau kan nemt hjælpe med opsætningen ud fra vores tekniske vejledning (som du kan få ved at kontakte salg@cb.dk)
Er du en del af en mæglerkæde med fælles ekstern hjemmeside?
Så er vi allerede i dialog med jeres kædekontor omkring opsætningen. Du får besked, når løsningen er klar til brug, så du behøver ikke gøre noget.
Pssst... statistikken vises kun i dit Mæglerunivers - og ikke ude hos kunden i deres Kundeunivers. Det er dig der derfor styrer dialogen. 
Ny servitutvælger gør arbejdet lettere
Vi har for nylig løftet sløret for, at vi efter sommerferien lancerer AI-understøttet hjælp til håndtering af servitutter.
Indtil da har vi gjort den nuværende arbejdsgang betydeligt nemmere.
Når du åbner en servitut, kan du nu vælge "Vælg sider", hvorefter akten åbner direkte i Mægleruniverset.
Her kan du:
Søge i dokumentet med Ctrl + F.
Markere præcis de sider, der skal anvendes.
Se dato og handling direkte i venstre side, så du hurtigere finder den rigtige registrering.
Det betyder færre klik, bedre overblik og en mere smidig arbejdsgang, når servitutter skal gennemgås.
Og bare rolig... dette er kun begyndelsen. Efter sommerferien fortæller vi meget mere om den kommende AI-løsning, som skal gøre arbejdet med servitutter endnu nemmere.