- DATE:
- AUTHOR:
- C&B Teamet
Nye regler, du skal kende - og tips du vil vide 🌟
Halløj mægler 
Dokumenter fylder (meget) i din hverdag – og er ret vigtige for dit arbejde.
Derfor har vi samlet dagens tips & tricks i Mægleruniverset, som kan give dig bedre overblik, færre klik og lidt mere systemforståelse.
👉🏼 Og så runder vi også en væsentlig ændring i standardvilkårene for refusionsopgørelse, som er værd at kende – også selvom det ikke er den mest festlige del af arbejdet 
Hurtig genvej: Find dine seneste sager og kontakter
Når du arbejder i Mægleruniverset fra en PC, hopper du formentlig ofte frem og tilbage mellem sager eller kontakter, og her er der en lille – men virkelig effektiv – genvej, du bør kende:
I Sager og Kontakter finder du en lille pil (
), som åbner en oversigt over de seneste 10 sager eller kontakter, du har arbejdet med.
Det betyder, at du:
hurtigt kan vende tilbage til en sag, du lige har siddet med
slipper for at søge igen og igen
nemt kan skifte mellem flere aktive sager i løbet af dagen
En smart genvej, når telefonen ringer, eller du lige skal tjekke noget hurtigt – uden at miste flowet i dit arbejde.
Visning af dokumenter – vælg det overblik, der passer til opgaven
I Mægleruniverset kan du arbejde med sagens dokumenter i to forskellige visninger, alt efter hvad du har brug for:
Mappevisning
Denne visning er oplagt, når du:
arbejder struktureret med sagens dokumenter
hurtigt skal navigere mellem mapper og bilag
vil danne dig et klassisk overblik over sagens opbygning
"Delingsvisning"
Delingsvisningen er særligt velegnet, når:
du bl.a. vil se hvilke dokumenter der er delt med køber og sælger
du vil have et overblik, der minder om Classic-visningen
fokus er på parternes materiale frem for intern struktur
Tip: Skift visning alt efter arbejdsopgave – det gør dokumenthåndteringen markant mere effektiv. Ikonet oppe ved siden af "tragten" er din nye bedste ven.
Nedenunder kan du se de to forskellige visninger - først "mappevisning" næst "delingsvisning". 👇🏼
Hent ejendomsdata – når sagen skal gøres klar til salg
Når du har fundet køberen til en ejendom, opstår behovet ofte for at få opdaterede ejendomsdokumenter på sagen.
Det klarer du nemt – direkte fra sagen:
Gå til Registrering
Klik på de tre prikker ud for "Ejendom [adresse] – Primær”
Vælg “Hent ejendomsdata”
Herefter hentes ejendommens dokumenter på ny og opdateres automatisk på sagen. VIGTIGT
De data du manuelt har skrevet ind vil ikke blive overskrevet i forbindelse med opdatering af ejendomsdata.
En lille funktion – men en stor hjælp i den sidste del af sagsforløbet.
Omdøb og redigér dokumenter – tilpas strukturen til din arbejdsgang
I Bilagsmappen (og øvrige dokumentmapper) har du fleksibilitet i forhold til dokumenterne.
Via de tre prikker ud for hvert dokument kan du:
ændre dokumenttype
omdøbe dokumentnavn
slette dokumenter, der ikke længere er relevante
Det giver dig mulighed for at:
tilpasse dokumenterne til din egen bilagsstruktur
sikre tydelige og ensartede dokumentnavne
gøre sagen lettere at overdrage og gennemgå
Vigtig ændring: Nye standardvilkår for refusionsopgørelse
Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) har opdateret standardvilkårene for refusionsopgørelse, og ændringerne gælder nu i den seneste version af købsaftalen.
De væsentligste ændringer i hovedpunkter er:
Refusionsposter under 250 kr. medtages som udgangspunkt ikke i refusionsopgørelsen
Parterne kan dog fortsat aftale andre poster, som skal refunderes, hvis der er behov for det
Refusionsposter, der dannes automatisk i den digitale salgsopstilling, indgår fortsat som hidtil
Sælgers forrentning af deponerede beløb før overtagelsesdagen skal fortsat medtages i refusionsopgørelsen – uanset beløbets størrelse
Betalinger, der forfalder før eller efter overtagelsesdagen, afregnes fortsat efter reglerne for, hvornår ydelsen vedrører perioden
Det betyder i praksis færre småposter i refusionsopgørelsen – og et mere overskueligt og ensartet grundlag for afregning.
Henvisningen til de opdaterede standardvilkår fremgår nu direkte af købsaftalen, og vi anbefaler, at du selv gennemlæser vilkårene.